Glædelig jul og fem tips til at skabe juleglæde på kontoret

I anledningen af julen twister vi vores inspiration og giver dig konkrete tips til, hvordan du kan skabe juleglæde og de hyggeligste rammer for dig selv og dem, du deler din arbejdsdag med.

Derfor finder du herunder fem julerier, så du nemt og hurtigt kan trylle en magisk julestemning frem.

#1 Genrebestemte juleplaylister
Er der noget som musik, der kan fremkalde den helt rigtige julestemning? Men hvis du trænger til en pause fra de klassiske all times julehits, får du playlister til juletoner i forskellige genrer:

🎷 Christmas Jazz
🤠 Country Christmas
💃  Latin Christmas
🥖 French Christmas Songs
🥨 Schlager Christmas
🍹 Bossa Christmas
🎭 Christmas Opera

#2 Lav en peberkagehus-konkurrence
Pift julehyggen på kontoret op ved at lave en konkurrence blandt kollegerne om, hvem der kan bygge det fineste peberkagehus.

Det er nemt, da du kan købe peberkagehuse som samlesæt, pynt og spiseligt lim. Og så både pynter og dufter de på kontoret efter byggeprocessen.

Her kan du se resultatet af HOLRIS B8’s peberkagehus-konkurrence i København. Alle kolleger kan stemme på deres favorit-hus… Måske I kan gøre det endnu bedre end vores kolleger?

#3 Julepynt din arbejdsstation
Giv den røde julestjerne og kravlenissen en pause i år og style din (eller din kollegas) arbejdsstation med smuk og nem julepynt, der både er kræs for smagsløg, syns- og duftesansen.

Her er et par idéer:

  • Velduftende eukalyptusgrene
  • Sløjfer på skærmen eller lampen
  • Pebernødder eller andre godter i skuffen
  • Appelsiner med røde silkebånd og nelliker
  • Små lys – enten levende eller LED (og husk at puste ud og tjek reglerne for levende lys på din arbejdsplads)

*Hvis du simpelthen har alt for travlt, kan du i stedet dekorere et Q20 bord med brug af AI, ligesom vi har gjort herover.

#4 Forkæl kollegerne med hvid gløgg
Forkæl kollegernes smagsløg med vaskeægte julesmage af nelliker, kanel og appelsin i verdens bedste hvide gløgg. Den kan laves med og uden alkohol – men begge smager så jule-englene synger.

  1. Allerede 12 måneder før (eller så snart som mulig) lægges store rosiner og hakkede mandler i lage i hvid rom og portvin – alt skal være tildækket. Lad trække så længe som muligt på køl.
  2. Ekstrakt: Friske kanelstænger, stjerneanis og nelliker lægges i en stor gryde sammen med 2 liter æblemost, 200g brun farin eller rørsukker og hvid rom*. Det skal trække længe og stilles på køl.
  3. Tilbered gløgg: To flasker hvidvin, 1 liter ekstrakt og en masse friske appelsinskiver varmes op i en stor gryde (må ikke koge). Smag til med mere hvidvin eller ekstrakt. Hvis den er alt for mild, så hæld lidt mere rom eller portvin i.
  4. Varm rosiner/mandler let op i en gryde og fyld det i et vinglas halvt op. Tilsæt gløggen. Nydes varm med lækre æbleskiver eller småkager.

*Ønsker du gløggen uden alkohol, laver du en blanding af krydderier, æblejuice og appelsinskiver. Det hele varmes op og serveres i vinglas, evt. med en kanelstang som ske.

#5 Tænd op i den digitale pejs
Hvis I har skærme hængende rundt i husene, kan I streame en video med knitrende ild i en åben pejs. Det hverken sviner eller går ud over indeklimaet, men er brand-hyggeligt. Her er nogle digitale pejse, der er lige til at hapse:

  1. Den klassiske med knitrende ild
  2. Den pyntede med juleambient
  3. Den, der føles som om du bor i en snegrotte
  4. Den med søde dyr

 

Vi håber, at du kan bruge vores idéer til at forsøde de sidste dage op med jul.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig fra HOLMRIS B8.