HOLMRIS B8 indgår samarbejde med MCS Solutions om smartere skandinaviske arbejdspladser

  • Den globale software- og teknologivirksomhed MCS Solutions, der er en del af Nemetschek-koncernen, udvider sit engagement på det skandinaviske marked med nyt partnerskab.
  • Den førende danske møbelproducent og indretningsspecialist HOLMRIS B8 styrker sin position som Nordens førende udbyder af kontorløsninger med spidskompetence inden for teknologisk innovation.

Antwerpen (BE), Bjerringbro (DK), 25. september 2018 – MCS Solutions annoncerer partnerskabsaftale om integration af virksomhedens intelligente Smart Building-produkter i HOLMRIS B8’s arbejdspladssystemer. Gennem dette partnerskab vil HOLMRIS B8 lancere innovative og teknologisk kompatible designløsninger til moderne arbejdspladser på det skandinaviske marked.

Arbejdspladserne bliver mere intelligente
Teknologiens rolle som facilitator på moderne og fleksible arbejdspladser udvikler sig med rivende hast. Denne vision deles af begge virksomheder. Ved at investere i intelligent teknologi kan kontorindretningseksperter og udbydere af moderne arbejdspladser bedre opfylde brugernes behov. Mere specifikt giver teknologien organisationer mulighed for at skabe motiverende, funktionelle og effektive arbejdspladser.  Det hjælper dem med at tiltrække og fastholde de bedste medarbejder og tilbyde dem et arbejdsmiljø med optimal trivsel.

IoT-relateret teknologi vinder derfor hurtigt indpas på moderne arbejdspladser. Realtidsbaserede udnyttelsesdata fra IoT-teknologien understøtter ikke bare aktivitetsbaseret arbejde. De er også med til at drive intelligente tjenester, komfort og bedre pladsudnyttelse.

MCS Solutions’ Smart Building-platform COBUNDUTM er anerkendt som den første komplette turnkey-softwareløsning til implementering af intelligente bygninger og arbejdspladser. Efter en grundig markedsanalyse valgte ledelsesgruppen hos HOLMRIS B8 denne løsning, der vil styrke kundernes arbejdspladsstruktur og effektivitet, men i endnu højere grad også medarbejdernes tilfredshed og deres ambitiøse vækstplaner.

Fordele ved partnerskabet
HOLMRIS B8 har en førende position i Skandinavien og en voksende markedsandel på tværs af de internationale markeder. Virksomheden arbejder også tæt sammen med arkitekt- og designmiljøet og har omfattende fokus på office, learning, care og hospitality. Dette vil give MCS Solutions adgang til nye markeder og accelerere leveringen af virksomhedens Smart Building-løsning i Norden.

For HOLMRIS B8 er integrationen af den seneste arbejdspladsteknologi i virksomhedens løsninger en strategisk løftestang for fremtidige forretninger. Det vil give virksomheden mulighed for at styrke sine bånd med centrale interessenter og kontakter. Og endnu vigtigere vil det tilføre værdi for selskabets virksomhedskunder.

“Dette samarbejde repræsenterer langt mere end en ny forhandlerkanal for MCS Solutions”, siger Carlo Van Der Steen, der er direktør for MCS Solutions Nordics & Baltics. “Det vil uden tvivl være med til at styrke vores tilstedeværelse og levering af løsninger på det skandinaviske marked. Men først og fremmest er det et fremtidsorienteret og strategisk partnerskab til gavn for alle involverede parter”.

“Vi oplever stigende efterspørgsel efter intelligente løsninger, der giver bedre udnyttelse af de ofte dyre kvadratmetre og samtidig sikrer medarbejderne optimal komfort”, siger HOLMRIS B8’s CCO Niels Henrik Lauritzen. “Gennem vores samarbejde med MCS Solutions kan vi tilbyde vores kunder en unik mulighed for at anvende og optimere deres faciliteter og indretning gennem en veldokumenteret og gennemtestet løsning”.

Om MCS Solutions
Teknologi- og konsulentvirksomheden MCS Solutions hjælper koncernens kunder verden over med at styrke ydeevnen og udnyttelsesgraden i deres bygningsportefølje. Vores kernemål er at få bygningerne til at arbejde hårdere for deres brugere ved at låse op for bygningsdataenes store styrke. Vi hjælper vores kunder med at optimere deres bygningsdrift og opnå besparelser på bundlinjen. Og vi hjælper dem med at skabe arbejdspladser, der tilbyder den fleksibilitet og de tilslutningsmuligheder, der er brug for til at skabe nye måder at arbejde på.
www.MCSsolutions.com

Om HOLMRIS B8
HOLMRIS B8 er en af Skandinaviens førende og mest innovative møbelproducenter og indretningsspecialister.

Vi kombinerer vores passion for design med førsteklasses møbler fra udvalgte producenter og det bedste fra vores egne fabrikker. På denne måde skaber vi fleksible og unikke indretningsløsninger til vores kunder inden for office, learning, care og hospitality.
www.holmrisb8.com

*****

Noter til redaktører

Interviews og yderligere information:

Carlo Van Der Steen, direktør, MCS Nordics & Baltics Carlo.
VanDerSteen@mcssolutions.com
+46 72 7217600

Niels Henrik Lauritzen, CCO, HOLMRIS B8
nhl@holmrisb8.com
+45 20 19 57 75