Sapphire House Antwerp, Autograph Collection

Eksklusivt boutiquehotel med inspiration fra ædelsten

I belgiske Antwerpen har et nyt, femstjernet boutiquehotel Sapphire House Antwerp slået dørene op til en verden af luksus og komfort, historiske detaljer, kendte kunstværker og skræddersyet design. Det nye hotel, der rummer 139 værelser, er en del af Mariotts Autograph Collection og byder også på flere restauranter og mødeområder.

Belgiske HUGO Interieurvormgeving har designet hotellets indretningskonceptet, mens HOLMRIS B8 har leveret alle løse møbler samt belysning, gardiner og tæpper til hotellet. Derudover har vi specialfremstillet læderpolstrede sengegavle, lænestole, puffer og sideborde samt garderobe og minibar i valnøddetræ, messing og marmor.

Sanseoplevelser og komfort
Hotellets ydre og indre trækker historiske tråde til Antwerpens guldalder i 1500-tallet og frem, hvor byen var centrum for en omfattende handel med ædelstene. Den nygotiske bygning kan dateres tilbage til 1600-tallet, hvor den blev kaldt ’Den Grooten Robijn’ – Den store Rubin – og i indretningen af hotellet går inspirationen fra eksklusive ædelstene og bygningens historiske farver igen.

Således er hvert værelse indrettet i en af fire smukke farver: rubinrød, safirblå, smaragdgrøn og lys beige inspireret af funklende diamanter, og hvert værelse er dermed en sanseoplevelse af farver og lækre materialer.

Værelset ’Ruby superior’ er eksempelvis indrettet i rubinrøde nuancer – lige fra vægfarven til de bløde, gulvlange gardiner, tykke tæpper på gulvet, den læderpolstrede sengegavl og den indbydende lænestol i velour. Som karakterfuldt modspil er værelset indrettet med møbler i materialer som valnøddetræ og messing.