DTU 313

Fælles rammer i DTU’s nye træhus

DTU’s nye forskningsbygning samler forskning og hverdagsliv i et åbent og sammenhængende miljø. I bygningens fællesarealer, fordelt over flere etager, er der indrettet zoner til pauser, møder og uformelle samtaler, hvor man nemt mødes på tværs.

Indretningen tager udgangspunkt i en kombination af eksisterende og nye møbler. En del af de eksisterende møbler er upcycled, blandt andet gennem sprøjtelakering af stole og bordstel, mens DTU selv har stået for andre dele af upcyclingen. Det giver et samlet og roligt udtryk på tværs af etagerne.

De forskellige områder varierer i funktion og stemning. Nogle steder er der plads til ro og fordybelse, andre steder lægger op til korte møder og ophold. Træ, dagslys og grønne elementer går igen og binder rummene sammen.

Projektet er udviklet i samarbejde med DTU, med C.F. Møller som arkitekt. Holmris B8 har stået for indretningen af fællesarealerne og leveret både nyt inventar og opgradering af eksisterende møbler.