25hours Hotel

Farverigt og modigt hotel sætter nye standarder for hoteloplevelser

En eksplosion af farver, mønstre, materialer og opsigtsvækkende løsninger møder dig, når du træder ind gennem dørene på den tyske hotelkæde 25hours første hotel i København – 25hours Indre By. Det eklektiske og legesyge hotel forkæler alle sanser og byder ind til et spændende storytelling-univers skabt af den engelske tegnestue Martin Brudnizki Design Studio MBDS.

Hotellets modige interiør er smukt forenet med bygningens tidligere virke som universitet og en historisk placering ud til Købmagergade og med Rundetårn som nabo. Flere matrikler er blevet forbundet i et komplekst byggeprojekt til at skabe rammen for en top-location for et internationalt hotel med 243 værelser, restaurant, barer, konditori, mødefaciliteter, sauna og en hemmelig have.

I tæt samarbejde med ejendomsudvikleren Hines og hotelkæden har vi har været ansvarlige for og organiseret hele leverancen og montage af alle møbler og al løst inventar til hele hotellet, hvor langt størstedelen er speciallavet.

Se alle de unikke løsninger og områder på hotellet i videoen og hør både 25hours Hotel Indre By’s General Manager, Lise Egenius, Hines’ Development Director Karen Egede Nielsen, og HOLMRIS B8’s Hospitality Director Jesper Kempinska-Larsen fortælle om, hvordan man skaber så enestående et hotel.

Photo credit: Stephan Lempke