Samarbejde og innovation hos Olam Food Ingredients
Da Olam Food Ingredients (OFI) flyttede fra sine produktionsfaciliteter i Zaan-regionen til kontorbygningen The Joan i Amsterdam, ønskede virksomheden at skabe en arbejdsplads, der understøtter mere fleksible arbejdsformer og samtidig samler medarbejderne i indbydende omgivelser.
Det nye kontor er designet af CBRE og kombinerer industrielle detaljer som synlige rørinstallationer med naturlige elementer, varm belysning, grønne planter og moderne møbler. Vores hollandske kolleger hos BigBrands, der er en del af Holmris B8 Group, har stået for den samlede indretningsleverance og projektgennemførelse. Dermed har de været med til at føre designkonceptet ud i livet og skabe en arbejdsplads, der understøtter OFI’s hybride arbejdsformer.
Et centralt element i indretningen er Customer Solutions Center, et område dedikeret til innovation og samarbejde. På tværs af kontoret skaber kombinationen af materialer, møbler og forskellige indretningsløsninger en imødekommende atmosfære med plads til både fordybelse og samarbejde.
Foto: Stijn Poelstra / CBRE









