Et nyt kapitel for Amsterdams historiske Metz-bygning
I hjertet af Amsterdam har den historiske Metz-bygning på Leidsestraat fået nyt liv som NIO House Amsterdam. Bygningen blev oprindeligt opført i 1891 og husede i mere end et århundrede det anerkendte stormagasin Metz & Co. I dag danner den historiske bygning rammen om en ny oplevelse med elbilmærket NIO i centrum.
NIO House Amsterdam åbnede i 2024 og strækker sig over 2.700 m². Her er der meget mere end en traditionel biludstilling. Stedet er indrettet af arkitektstudiet MVRDV og inviterer besøgende til at udforske NIOs biler, samtidig med at der er skabt plads til både arbejde, møder og afslapning.
Vores hollandske kolleger hos BigBrands, der er en del af Holmris B8 Group, har bidraget til projektet med møbler, der understøtter det arkitektoniske koncept og de forskellige måder, besøgende bruger stedet på.
Resultatet er et sted, hvor bildesign, hospitality og hverdagens aktiviteter mødes i en af Amsterdams historiske bygninger.









