Frederiksbjerg Skole

Frederiksbjerg skole er fremtidens skole

En skole bygget til tidens børn og pædagogik – med bevægelse i fokus.
Frederiksbjerg Skole er den første skole, der er bygget i Aarhus Midtby i mere end 100 år.
Visionen var at skabe fremtidens skole og gøre den til kernen i et sammenhængende børne- og ungemiljø i Aarhus Midtby. 900 børn har fået en hverdag i nye og moderne rammer, der understøtter pædagogiske tanker med klar reference til skolereformen.

Der er således gjort op med traditionelle klasselokaler,
sat fokus på brugerne og det omgivende samfund og skabt rum til bevægelsesaktiviteter både inde og ude – et tydeligt ”bevægelses-DNA” i hele byggeriet.

Bag møbleringen af projektet står HOLMRIS i tæt samarbejde med SMAK architects, som har stået for indretningsplanen, hvor foranderlighed og fleksibilitet var nøgleordene i indretningen på hele Frederiksbjerg Skole.

Modulære møbler giver uanede muligheder
Indretningen understøtter fleksibilitet og foranderlighed. Møblernes modulære former gør, at de kan sammensættes på et utal af måder og opstillinger. Møblerne fra klasserummene kan sammensættes med møblerne i fællesarealerne og omvendt. Dermed kan lærerne kode rummene til de funktioner, som læringsaktiviteterne kræver.

Da den nye skole på Frederiksbjerg åbnede dørene for skolens elever, personale og områdets beboere i august 2016, begyndte den praktiske afprøvning af de mange idéer, der ligger til grund for det storslåede og ambitiøse projekt. Nye kulturer skulle afprøves og etableres, og gamle vaner skulle ændres til nye. Både elever, lærere, forældre og ledelse skulle lære at praktisere skole på en helt ny måde.

Vinder af årets skolebyggeri 2016.
Frederiksbjerg Skole vandt prisen som årets skolebyggeri 2016 foran fire andre skoler. Juryen fremhævede blandt andet, at arkitekturen tager skolereformen på ordet og forløser aspektet med mere bevægelse både inde og ude.