“Fastgroet strukturer bremser for nytænkning af uddannelsesrum”

”Fastgroet strukturer bremser for nytænkning af uddannelsesrum”

Det var én af pointerne til årets uddannelses-talk til Trends & Traditions. Gik du glip af samtalen? Læs de vigtigste pointer her og se billeder fra en dejlig marts-dag i Lokomotivværkstedet.

Panelet bestod af:

  • Torben Engsig Sørensen. Partner og arkitekt ved Zeni arkitekter.
    Zeni arkitekter står blandt andet bag Årets Skolebyggeri 2017
  • Rosan Bosch. Grundlægger og Kreativ Direktør ved Rosan Bosch Studio.
    Rosan Bosch Studio er en tværfaglig virksomhed, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst, design og arkitekter og har arbejdet meget med uddannelsesbyggeri og design.
  • Lasse Remmer, Lead Ambassador i EU-projektet Future Classroom Lab og leder af den danske afdeling på UCC

Fremtidens undervisningssektor – 40 minutters talk sammenfattet til 5 pointer:

Vi skal tænke skole på en helt ny måde
Det er ikke den enkelte lærer, den enkelte leder eller den enkelte skoles opgave at retænke skolen. Samfundet skal ændre den måde, vi organiserer vores skole på, den måde vi tænker om læring på og dermed de strukturer, som samfundet skaber for vores skole. Når strukturen er, at en lærer har en klasse i en time i et lokale, så bremser det udviklingen for, hvad vi kan i undervisningen.

Vi har udviklet en skole, som ikke giver mening længere
Som samfund og som forældre skal vi efterspørge en anden skole og give skolen lov til at udvikle sig og forandre sig. Vi skal turde, at skolen ser ud på en anden måde, end da vi gik i skole, og at eleverne lærer noget andet, end det vi lærte. Lovgivningen om, hvad eleverne skal lære, er alt for stram og sætter alt for mange begrænsninger.

Vi skal måle og evaluere på det, som er relevant
Vores børn bliver målt på de færdigheder, som var væsentlige, dengang vi gik i skole. I dag efterspørger arbejdsmarkedet andre kompetencer, og vi skal turde give slip på de ofte forældede færdigheder og vende blikket mod de 21. århundredes kompetencer. Det gælder både undervisning, og det gælder i høj grad tests og evaluering – for det vi måler, det er det, der bliver værdisat, og det er det, som vi bygger og organiserer skole efter.

Vi skal bygge skoler tværfagligt
Det er en stor skam, når processer ikke tillader, at vi kan tænke tværfagligt omkring fx nyt skolebyggeri. Arkitekterne ved, hvordan bygningsarkitektur kan være med til at ændre adfærd. Lærere og pædagoger har fingrene dybt begravet i viden om undervisning og pædagogik. Det kan give det helt rigtige samarbejde om, hvordan vi knytter pædagogik og de rumlige rammer sammen, og hvordan de rumlige rammer kan bidrage og være et redskab til lærerne, til skolen og til organisationen. Udbudsprocesser betyder ofte, at denne mulighed ikke er tilstede, og det har stor betydning for skolens udviklingsmuligheder.

Klasseværelset virker ikke
Vi ved, at den undervisningsform, som det klassiske klasseværelse understøtter, ikke virker. Vi ved til gengæld, at afhængig af hvad vi skal lære, så lærer vi det på alle mulige forskellige måder. Hvorfor har eleverne ikke adgang til billedkunstlokalet med tuscher og farvet pap eller til sløjdlokalet med træ og sav, når de har matematik? Vi skal åbne op for vores måde at tænke fag og produkter på.