Et fælles hovedkontor for det nye Landal

Efter fusionen mellem Landal GreenParks og Roompot ønskede de to virksomheder at skabe én samlet organisation med en fælles identitet. Et nyt hovedkontor blev en vigtig del af denne forandring med ambitionen om at samle medarbejderne på en arbejdsplads, der afspejler Landals varme, moderne og internationale udtryk.

Med CBRE som arkitekt blev det nye hovedkontor indrettet med en balance mellem et professionelt arbejdsmiljø og en hjemlig atmosfære. Vores hollandske kolleger hos BigBrands, der er en del af Holmris B8 Group, stod for møbelleverancen til hele kontoret, fra arbejdspladser og projektrum til mødefaciliteter og hospitalityområder. Møblerne blev nøje udvalgt til at understøtte designkonceptet og de forskellige aktiviteter i løbet af arbejdsdagen.

Åbne kontorområder, uformelle siddezoner og to fuldt møblerede mødeetager giver plads til både fordybelse, samarbejde og sociale møder. Varme materialer, ergonomiske arbejdspladser og fleksible møbelløsninger skaber en sammenhængende indretning, der afspejler Landals identitet.

Projektet blev gennemført på en stram tidsplan. Renoveringen begyndte i november 2024, og blot fire en halv måned senere flyttede de første medarbejdere ind. BigBrands stod for levering og montering af møblerne i tæt samarbejde med de øvrige projektpartnere.

Som Joyce, projektleder hos BigBrands, fortæller:

“Projektet blev gennemført på rekordtid. Mindre end et år efter, at vi fik overdraget nøglerne, stod hele bygningen klar til brug som kontor. Det er jeg utrolig stolt af at have været en del af.”

Resultatet er et hovedkontor, der ikke blot samler medarbejderne under ét tag, men også understøtter udviklingen af en fælles kultur i det nye Landal.

Foto: Stijn Poelstra