Ravnbakkeskolen, Aarhus

En ny skole midt i naturen

I Nye, nord for Aarhus, har Ravnbakkeskolen slået dørene op til en helt ny skole, som kan rumme 800 børn. Holmris B8 har leveret og monteret det løse inventar til hele skolen og været med til at skabe de fysiske rammer for både undervisning, fritid og fællesskab.

Ravnbakkeskolen er tænkt som mere end en skole. Med faciliteter til både skole, fritid, foreningsliv og kultur skal byggeriet fungere som et lokalt samlingspunkt i Nye.

En by i byen

Kjaer & Richter har sammen med Christensen & Co. Arkitekter tegnet skolen som en ”by i byen”, hvor mindre huse og klynger skaber forskellige rammer for læring, aktivitet og fællesskab. Naturen spiller en central rolle i arkitekturen med direkte adgang til udearealer fra alle etager og en ambition om, at 20 procent af læringen skal foregå udendørs.

Inventar til en skole med mange funktioner

Holmris B8 har stået for levering og montering af løst inventar på tværs af hele skolen.

Med mange forskellige rum, aldersgrupper og aktiviteter har opgaven krævet møbler, der både understøtter de enkelte funktioner og hænger sammen med den overordnede designlinje. Æstetik, kvalitet og robusthed har derfor været centrale parametre i valget af løsninger, ligesom materialer, kunstværker og farver er valgt med fokus på at trække naturen indenfor.

Som en del af indretningen af skolens fritids- og ungdomsklub, Klub Ravnbakke, har Holmris B8 og UngiAarhus inddraget elever fra 4., 5. og 7. klasse i kreative workshops. Her har børnene og de unge udarbejdet moodboards og idéer til indretningen af klubbens rum og været med i udviklingen af et fotokunstprojekt, der sætter deres eget præg på de nye rammer.

Holmris B8 har arbejdet tæt sammen med Aarhus Ejendomme samt projektleder og arkitekt fra Aarhus Kommune for at få de mange løsninger på plads og sikre levering og montering frem mod skolestart.

Nu er møblerne rykket ind – og det samme er eleverne. Se billederne fra Ravnbakkeskolen nedenfor.