Nyt partnerskab baner vejen for mere genbrug i fremtidens kontorprojekter. Den danske aktuatorproducent LINAK og Holmris B8 har indgået en ny aftale, der forlænger levetiden og garantien på kontorets hjørnesten.
Når nye kontorer bliver indrettet, er der i stigende grad efterspørgsel på en tiltag, der tager forlænger levetiden på både eksisterende og nye møbler. I dag er projekternes bundlinje også et spørgsmål om CO2e-mål, upcycling og genanvendelse. Et af de steder, hvor genbrug kan give større besparelser på CO2e-tallene, er på de elektriske ben på hæve-/sænkebordet, der totalt stadig udgør omkring 50% af kvadratmeterne i kontoret.
Derfor har Holmris B8 og LINAK indgået en ny aftale, hvor at Holmris B8 efter en gennemgang af LINAK løftesøjlerne kan give tre års ekstra garanti på op til 12 år gamle bordben.
Incitamentet til at genbruge er dermed større for både kunder og leverandører. ”Jeg har aldrig oplevet, at et bord med LINAK-komponenter er blevet slidt op, aldrig. Derfor kan de elektriske bordben fra LINAK sagtens genbruges, også selvom de er af ældre dato.” siger Henrik Holmris, grundlægger og kreativ direktør hos Holmris B8.
Aftalen mellem LINAK og Holmris B8 beror på en fælles tillid til kvalitet. Som Troels Strandby Jørgensen, Key Account Manager hos LINAK Danmark siger: ”Vi tror på kvaliteten af vores produkter. Elektriske løftesøjler fra LINAK er testet til at kunne køre 5.000 gange op og ned i fuld længde, og typisk kan de klare langt mere end det. Derfor vil vi rigtig gerne støtte Holmris B8 i at genbruge vores løftesøjler, så den fulde levetid på produkterne udnyttes bedre.”
Rejsen mod mere bæredygtige kontormiljøer er i fuld gang, og partnerskabet mellem de to stærke spillere på markedet gør, at danske virksomheder trygt kan sætte genbrug højt på ønskelisten i deres kontorindretning.