Økonomiassistent

Er du dygtig, detaljeorienteret og optimistisk af sind? Trives du i en alsidig hverdag med mange bolde i luften? Så er en stilling som økonomiassistent hos HOLMRIS B8 måske det helt rigtige for dig.

Er du vild med tal, og elsker du, at der er styr på penalhuset? Som økonomiassistent hos HOLMRIS B8 får du ansvaret for dit eget område, hvor du sætter dit brede kendskab til bogholderi i spil.

Opgaven
Du vil få selvstændigt ansvar for bogholderiet af vores datterselskab med reference til koncernens regnskabschef. Derudover vil du også få en bred kontaktflade ud til resten af organisationen, ligesom du vil deltage i ad hoc-opgaver i de øvrige selskaber.

Af opgaver kan nævnes:

  • Kreditorstyring, herunder fakturahåndtering, betalinger og afstemninger
  • Debitorstyring, herunder afstemning, bogføring samt opfølgning på betalinger
  • Vedligeholdelse af anlægskartoteket
  • Indberetning til offentlige myndigheder, herunder intrastat og moms
  • Deltagelse i månedsafslutning med egne faste opgaver
  • Løbende “detektivarbejde” for at løse opståede ad hoc-opgaver
  • Dialog med kolleger og yde god service ift. deres behov med inden for strukturerede rammer

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet kontorassistent eller har en anden relevant uddannelse med fokus på økonomi
  • Har min. 3-5 års erfaring som økonomi assistent – gerne fra en mellemstor virksomhed
  • Er rutineret bruger af Office 365, særligt Excel
  • Generelt har flair for IT – gerne med kendskab til NAV 13 og/eller MS Dynamics NAV/BC
  • Kan udtrykke dig klart på dansk og engelsk i skrift og tale

Vi lægger også vægt på din personlighed og forventer du:

Som kollega er du udadvendt og har en optimistisk tilgang til kolleger og opgaver. At være en ærlig og god sparringspartner, der vægter integritet højt, er en naturlig del af dit DNA. Skulle det en gang imellem gå stærkt, holder du hovedet koldt og har sammen med dine kolleger fokus på resultatet.

  • Du har en struktureret tilgang til dine opgaver og sikrer, at disse udføres korrekt og til tiden
  • Tager egne initiativer og kommer med forslag til forbedringer – ligesom du gerne følger dem til dørs
  • Er en teamplayer og kan kommunikere målrettet og præcist
  • Er samarbejdsorienteret på alle niveauer

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et miljø præget af dynamik og konstante forandringer
  • En høj grad af frihed til at præge og udvikle dit eget jobindhold
  • Et job i en velfungerende økonomiafdeling, med en flad organisationsstruktur, en uformel tone og et højt energiniveau

Interesseret?
Ansøgning og CV skal sendes via ”Søg jobbet online” på jobindex.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte regnskabschef Lise Jakobsen på tlf. +45 2992 5787 eller e-mail lbj@holmrisb8.com.

Vi behandler ansøgningerne løbende og vi lukker stillingen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt, hvis du vil være sikker på at komme i betragtning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

OM HOLMRIS B8
Hos HOLMRIS B8 er et rum ikke blot der, hvor mennesker opholder sig. Det er her, hvor mennesker udfolder sig. HOLMRIS B8 tror på, at mennesker har brug for rum med plads til både personlighed og forskellighed. For at trives, for at udvikle sig, for at skabe resultater, og for at træde i karakter.

Tilsammen er HOLMRIS B8 mere end 300 af branchens dygtigste og mest dedikerede møbeleksperter. Forskellige af sind, men med ét fælles mindset. 

Drivkraften er en stærk passion for design og den samme entreprenørånd, der skabte virksomheden for 100 år siden. Her er plads til store armbevægelser, til at tænke anderledes, til at se nye muligheder, til at udnytte disse, til at fejle og til at handle hurtigt.

HOLMRIS B8 står i dag på et fundament af unik erfaring og knowhow om deres kunder. HOLMRIS B8 følger de nyeste møbeltrends, og de udforsker konstant morgendagens teknologier. Det gør virksomheden til førende specialister inden for Office, Learning, Care og Hospitality.