Hvad er op og ned i aktivitetsbaseret indretning?

Arbejde er en aktivitet, ikke et sted

Næsten 7 ud af 10 arbejdspladser har i dag indført deling af skriveborde, men de fysiske arbejdspladser, der performer bedst, har også indrettet sig med forskellige zoner til forskellige arbejdsaktiviteter – som går langt ud over storrumskontorets skriveborde og møderum1.

Den måde at indrette sig på kaldes Activity-based Working (ABW) – eller på dansk aktivitetsbaseret arbejde. Begrebet blev formaliseret i midten af 1990’erne af blandt andre hollandske Erik Veldhoen og hans rådgivningsfirma Veldhoen + Company. Tanken bygger på idéen om, at arbejde er en aktivitet, ikke et sted.

Fra faste pladser til fleksible zoner

Vi arbejder nemlig anderledes i dag end for bare 10 år siden. Svaret på, hvad der gør et godt kontor, er ikke længere et fast skrivebord til alle, men et miljø, der er tilpasset opgaverne, teamet og den enkelte medarbejder.

ABW tager udgangspunkt i netop dette: At arbejdet er asynkront, skifter karakter i løbet af dagen, og at forskellige aktiviteter kræver forskellige rum for mest optimal support.

94% af arbejdspladser med højest medarbejdertilfredshed lader medarbejderne vælge, hvor de vil sidde.

Det afspejles i undersøgelser, der blandt andet viser, at 94% af arbejdspladser med den højeste medarbejdertilfredshed giver medarbejderne et valg i forhold til hvor de vil sidde i kontoret2. Oveni viser undersøgelser, at når fleksibilitet og valg er tænkt ind i indretningen, så øges den oplevede produktivitet og trivsel3.

I dag er ABW en af de mest udbredte måder at tænke kontor på – særligt i organisationer, der arbejder hybridt, projektorienteret eller på tværs af fagligheder

De mest almindelige zoner i et ABW-miljø

Et aktivitetsbaseret kontor består typisk af en række zoner, der hver især understøtter forskellige arbejdsformer. Ikke som “regler”, men som muligheder, der skal afspejle jeres forretning, medarbejderprofiler og måder at arbejde på.

Fokuszoner

Rolige områder til koncentreret arbejde, fordybelse og opgaver, der kræver ro. Her må der modsat i storrumskontoret ikke tales, hverken over bordet eller i telefon.

Hjemmezoner

Dynamiske områder indrettet med skriveborde, opbevaring og telefonbokse og ofte inddelt, så det enkelte team ved, hvor de har hjemme.

Samarbejdszoner

Fleksible rum, der giver mulighed for hurtigere beslutningstagning, brainstorms, co-creation, korte møder og uformelle samtaler.

Møde- & projektrum

Lukkede rum indrettet med lounge, højborde, tavler eller et klassisk mødebord til forskellige former for og størrelser af møder, projekter og samlinger.

Telefon- & Teams-rum

Individuelle og større rum til telefon- og Teams-kald. Nogen har også særlige rum, der er gode til hybride møder eller facilitering af online workshops.

Café- & sociale områder

Caféområder, uformelle områder eller kantiner, hvor du kan spise, holde møder og være en del af den hyggelige og uformelle vibe, som fx findes på caféer.

Men når valgfriheden bliver større, bliver det også vigtigere med en fælles forståelse for, hvordan kontoret bruges.

Kontorets “trafikregler”, der får tingene til at fungere

For at et aktivitetsbaseret kontor fungerer i praksis, kræver det nogle enkle spilleregler for, hvordan man bevæger sig mellem zonerne og bruger dem rigtigt. De mest udbredte – og mest effektive – principper er:

1. Vælg rummet efter opgaven

Ingen har “eget skrivebord”. Man sætter sig dér, hvor man arbejder bedst lige nu.

2. Forlad pladsen ryddelig

Efterlad pladsen som du gerne vil finde den – og går du i hel- eller halvdagsmøder, så undgå at campere på en plads, du ikke har brug for.

3. Respekter zonernes formål

Stilhed i fokuszoner, samtale i samarbejdszoner – så alle kan bruge rummet optimalt.

Vil I have mere ud af jeres m2?

Om I deler skriveborde, har faste pladser eller sidder i større eller mindre kontorer, kan vi hjælpe jer med at skræddersy den helt rigtige løsning.

» Kontakt din lokale afdeling

Øverste foto: Implement Consulting Group, Aarhus
1. Leesman 2024: Article: The Desk Divide
2. Gensler: Global Workplace Survey 2024
3. Gensler: Global Workplace Survey 2025