fbpx

Globalt rederi

Globalt rederi

Unikt og agilt kontormiljø med bæredygtigt afsæt

Da et anerkendt globalt rederi skulle flyttes til en ny lokation i København, ønskede man samtidigt at skabe helt nye betingelser for medarbejdernes arbejdsformer og omgivelser. ALL THAT MATTERS Design udviklede design- og interiørkonceptet samt space planning til et unikt og agilt kontormiljø, som både indkapsler virksomhedens historie og kerne og som imødekommer en moderne virksomheds mangeartede funktioner og behov.

Virksomhedens historie og stolte arv kommer til udtryk gennem klassiske designs. De kombineres med mere moderne møbler og bruges på en utraditionel måde til at understrege en progressiv bevægelse. Fx er der skabt nye muligheder for medarbejderne til at mødes på tværs af afdelinger i et mere afslappet miljø ved at placere specialproducerede scenetrapper i et stort caféområde.

Afbalanceret og indbydende arbejdsmiljø
Der har været et stort fokus på at skabe forskellige rum til at mødes i og ikke mindst udfordre de konventionelle måder at arbejde på. Derfor kan medarbejderne både benytte hurtige mødespots, stillerum, break out-områder, samarbejdszoner og caféer.

Inspirationen til interiørets farver og materialer er fundet lokalt som globalt, og der er derfor brugt naturlige materialer som læder, uld og træ. Fx har HOLMRIS B8 specialudviklet dekorative rumdelere og skabe til opbevaring af AV-udstyr i træ. Læder og uld er brugt til at skabe et indbydende møblement og opnå god akustik.

Bæredygtig tilgang til forandring
I det nye arbejdsmiljø er op mod 55% af møblerne genbrug fra rederiets tidligere lokation. Et ønske fra virksomheden, som på den måde forlænger møblernes levetid med en bæredygtig tilgang til forandring. De øvrige møbler er leveret af HOLMRIS B8.

Har du lyst til at mødes?

Vi vil i hvert fald gerne møde dig. Og vi kommer gerne ud til dig,
hvad end der er tale om et konkret projekt eller bare strøtanker, der skal have brændstof til at udvikle sig.