Nye rammer hos Silkeborg Forsyning skaber grobund for trivsel og samarbejde
Silkeborg Forsyning har gennemført en omfattende om- og tilbygning af deres hovedkontor med ambitionen om at skabe moderne og ansvarlige rammer for fremtidens arbejdsplads. Projektet, som er udviklet i tæt samarbejde med ERIK Arkitekter, har resulteret i et samlet og opdateret hovedsæde, hvor funktionalitet, arbejdsmiljø og samarbejde er sat i centrum.
ERIK Arkitekter har haft ansvar for brugerworkshops, indretning, materialevalg, grafisk design og designlinje, og har sikret en sammenhængende integration mellem nyt og eksisterende inventar. Den eksisterende bygning er renoveret, og en ny tilbygning er føjet til, hvilket har skabt flere arbejdspladser, mødelokaler, fællesområder og kantine – alt sammen designet til at styrke det daglige samarbejde og skabe en god hverdag på jobbet.
Selvom der er visse begrænsninger ved indkøb via SKI 03.13, har vi arbejdet målrettet på at skabe en indretning, der både er funktionel og langtidsholdbar.
Resultatet er et gennemført kontormiljø, der matcher Silkeborg Forsynings behov og værdier samt understøtter organisationens ønske om at fremme trivsel og tværgående samarbejde.
Lotte Kirkegaard Jensen fra ERIK Arkitekter udtaler:
“Selvom der er visse begrænsninger ved indkøb via SKI 03.13, har vi arbejdet målrettet på at skabe en indretning, der både er funktionel og langtidsholdbar. Og så er jeg faktisk meget imponeret over det store udvalg af danske kvalitetsmøbler. Ved at tænke kreativt og bevare overblikket er det lykkedes at udvælge møbler, materialer og farver, så det tilsammen danner en interessant indretning. Med de 20 % af inventaret uden for aftalen har vi kunnet tilføje elementer som en specialdesignet skranke, store gulvtæpper og belysning, der tilsammen bidrager til en levende og dynamisk atmosfære.”
Holmris B8 har leveret komplet inventar til projektet, herunder både standard- og specialdesignede møbler, der spænder over alt fra individuelle arbejdsstationer til loungeområder, reception og kantine. Indretningen er nøje afstemt i forhold til både æstetik, funktionalitet og Silkeborg Forsynings nye grafiske identitet.