Hvornår har du sidst tygget på grannåle eller ligget med ryggen i græsset og trukket vejret dybt? For mange af os er det umiddelbart lang tid siden – eller aldrig. En international undersøgelse, bragt af The Guardian1, har nemlig peget på, at vores tid i naturen er faldet med 60 % på 200 år.
Noget tyder på, at det med naturen måske ikke er helt så naturligt for os mennesker længere. Derfor samlede vi, i samarbejde med Fischer Gardiner og Arkaia, en sensommeraften 40 arkitekter for at bruge en dag på, at (gen)opdage vores forbindelse til naturen og få dybere rødder i en regenerativ forståelse.
En paneret fugl på menukortet
Turen gik til Øm Klostergaard, som er et 100 hektar stort landbrug og en forsøgsgård for regenerativt landbrug, der udvikles i samarbejde med Arkaia. Her arbejdes med at etablere visionære aktører i landbruget og skabe et samlingssted for viden og netværk inden for feltet.

Vi smagte, duftede og sansede os igennem dagen som bød på meditation i skovbunden, besøg dybt ind i Danmarks ældste jættestue, sanketur med fokus på spiselige urter som vi lavede til drinks, historiefortælling rundt om bålet og et aftensmåltid lavet af lokale råvarer. Alt sammen for at skabe grounding og rum til at udforske, hvad naturen kan.
En undersøgelse peger fx på, at 23 % af danskerne holder sig fra naturen, fordi de mangler inspiration til, hvad de kan lave derude2 og samtidig viste en undersøgelse3 i 2019 at 22 % af unge under 30 år mente, at en rødspætte var en fugl.
22 % af unge under 30 år tror en rødspætte er en fugl.
Selvom man har lidt lyst til at grine af den sidste, så skal vi ifølge forskere tage vores såkaldte naturblindhed seriøst. Når vi ikke længere kender navnene på tingene, så ved vi heller ikke, hvad det er, der forsvinder omkring os. Derfor er den mission, som Arkaia står for, så vigtig. Den viser os at naturens logik kan inspirere os langt ud over marken og helt ind i de indendørs rammer.

Natur er mere end bare terrakotta på væggen
Det kan synes som om afstanden til naturen har gjort dens elementer såsom frodige planter, jordfarver og taktile materialer, så populære i indretningen. Men hvad sker der, hvis vi lader os inspirere af naturen på et dybere plan og aktivt genopdager vores forbindelse til den? Svaret er ikke entydigt, men måske begynder det med at se større værdi i det vi allerede har, og betragte eksisterende inventar gennem regenerative øjne.
Netop det at se potentialet i det eksisterende har altid været en central del af Holmris B8’s kernefortælling. Med ønsket om at gå forrest i møbelbranchens grønne omstilling arbejder vi hver dag for at integrere cirkulær tænkning og ansvarlighed gennem genanvendelse, upcycling og donation af aflagte møbler.
Med de begrænsede midler blev det en særlig og lærerig proces, hvor genbrug og gentænkning af selv de mindste detaljer var helt afgørende.
Derfor valgte vi også at sige ja til et samarbejde, da Arkaia skulle indrette Øm Klostergaards hovedbygning med et budget på blot 35.000. Vi donerede møbler fra Labofa og vores Recrafted kollektion, mens Fisher Gardiner bidrog med donation af gardiner. Med de begrænsede midler blev det en særlig og lærerig proces, hvor genbrug og gentænkning af selv de mindste detaljer var helt afgørende.

Resultatet er en indretning med sjæl og varme, hvor en gammel stalddør pryder væggen som kunst, aflagte gulvbrædder har fået nyt liv som arbejdsbord, mens Holmris B8’s Recrafted og Labofa møbler tilfører rummet funktion og et nutidigt udtryk. Hovedbygningen står som et tydeligt eksempel på, hvordan en cirkulær tilgang både understøtter visionen på Øm Klostergaard, samt afspejler Holmris B8’s ambition om at reducere spild og tænke cirkularitet ind i møbelbranchen.
Fik vi det, vi kom for?
Projektet viste os, hvordan naturens regenerative principper kan omsættes til indretning og sanseoplevelserne i naturen, gav os i den grad en følelse af at (gen)opdage naturen.
Men vi blev også mindet om, at naturen ikke kun er inspiration. Den er en forudsætning for alt, hvad vi gør. Når vi sætter tempoet ned, opstår et nyt blik på det, vi har omkring os, og vi bliver bedre til at værdsætte og passe på de ressourcer, vi er omgivet af – både i indretningen og i naturen.
Vil du mærke stemningen fra dagen og se, hvordan den særlige indretning på budget har foldet sig ud i Øm Klostergaards hovedbygning? Så se de smukke billeder fra dagen herunder.
1. The Guardian, artikel: Human connection to nature has declined 60% in 200 years, study finds. 2025
2. Ritzau, artikel: Over hver anden børnefamilie drømmer om mere tid i naturen. 2024
3. Zetland, artikel: Hver femte unge dansker tror, en rødspætte er en fugl. Hvad mister vi, når vi mister sproget for naturen? 2019.