Mange vil gerne genbruge mere i indretningen. Men i praksis opstår de samme spørgsmål igen og igen: Hvad blev genbrugt? Hvad blev opgraderet? Hvad blev solgt eller doneret? Og hvad betyder det egentlig – i mængder, valg og klimaaftryk?
En cirkulær projektrapport samler hele historien om projektets cirkulære indsatser – fra de første målsætninger til de konkrete resultater. Det giver et fælles overblik på tværs af projektteam, drift, ledelse og ESG – og gør det langt nemmere at gentage de gode valg i næste projekt.
Hvad er en cirkulær projektrapport?
En cirkulær projektrapport er dokumentation af jeres cirkulære indretningsprojekt – samlet i ét overskueligt format. Den beskriver typisk:
- projektets mål og strategi (fx genbrugsmål, miljømærker, ambitionsniveau)
- hvordan processen er grebet an (faser, timeline, metode)
- hvad der konkret er genbrugt, upcyclet, renset, flyttet, solgt, doneret eller bortskaffet
- data og nøgletal, der gør indsatsen målbar (fx antal enheder, m², certificeringsandele, CO₂e-avoidance)
- læringer og anbefalinger, der gør næste projekt lettere og mere effektivt

Hvorfor giver det værdi?
En cirkulær projektrapport gør det nemmere at:
- skabe fælles retning i projektet (mål, metode og beslutninger)
- dokumentere indsatsen internt og eksternt – uden at det bliver tungt
- lære af projektet og gøre næste projekt mere effektivt
- styrke ESG-rapportering og gøre data anvendelige i praksis
Kort sagt: I får ikke kun et flot resultat – I får også overblik og dokumentation, der kan bruges igen.
Et eksempel fra Nykredit
I et domicilprojekt for Nykredit blev projektets cirkulære indsatser samlet i en projektrapport med bl.a. målsætninger, faser, inventarregistrering, genbrug/upcycling, flytning, salg/donation og nøgletal for klimaeffekt.
For eksempel viser rapporten, at 31 % af møblerne blev genbrugt fra de tidligere adresser, og at 1.250 skriveborde blev opgraderet.
> Læs casen

Skal vi hjælpe jer med at genanvende – med fuld dokumentation?
Vi er altid klar til at tage en snak! Du kan ringe til os på +45 75 62 24 00 eller skrive til os her.









