Danske Bank Odense

Det moderne og åbne bankhus

Når du træder ind i Dansk Bank Odenses nyrenoverede hus på Albani Torv, bliver du budt velkommen af et stort, åbent og grønt miljø tilsat skandinavisk design med hvide linjer, lys, taktilt pang og varmt træ. Husets indretning tager udgangspunkt i et workplace designkoncept udviklet af PLH Arkitekter.

Her er højt til loftet og klare ambitioner om skabe åbne omgivelser og nærhed for såvel kunder som medarbejdere samt sikre et stærkere fagligt miljø.

Derfor har man her samlet Danica, Danske Forsikring, Private Banking, Banking Danmark, Landbrugscenter samt en Danske Bank filial under samme tag og indrettet et moderne og alsidigt arbejdsmiljø med fokus på løsninger af høj kvalitet.

Moderne inventar fuldender arkitekturen
Åbenhed er ét af nøgleordne i husets arkitektur, som Arkitema Arkitekter står bag. Et indskudt dæk – et åbent atrium – er husets centrum, hvor bløde loungemøbler og en smuk trappe med hynder indbyder til ophold og dialog.

”Danske Banks indretningskoncept er dynamisk og skal kunne tilpasses løbende til en bred vifte af mennesker. Vi søgte efter en partner, der både kunne fremstille kundetilpassede møbler, levere en stor palette af andre møbler og kunne udfordre og byde ind med idéer til at skabe det bedste arbejdsrum for vores medarbejdere i tæt samarbejde med vores egne arkitekter i Danske Bank. HOLMRIS B8 har vist, at de var den rigtige partner for os til disse opgaver” udtaler Claes Wilhelmsen fra Group Procurement i Danske Bank.

Husets 135 arbejdspladser har alle hæve-sænkeborde samt skab og lockers, der alle er specialudviklet af HOLMRIS B8 til Danske Bank. Til arbejdspladserne er valgt HÅG Capisco stolen, som giver flest mulige arbejdsstillinger.

Bankhuset rummer flere forskellige typer mødelokaler, som alle differentierer sig i størrelse og indretning – fra quiet zones, hvor medarbejderne kan arbejde fokuseret eller foretage telefonopkald, til større mødelokaler med fx HOLMRIS B8’s DO1100 konferencebord.

Totalløsning fra HOLMRIS B8
Indretningen af det ny-renoverede hus i Odense er varetaget af Danske Banks arkitekt Annemarie Thoke, og HOLMRIS B8 har leveret alle møbler og alt interiør. Og ifølge Danske Bank har en tæt kontakt med fokus på optimering og finjustering skabt en rigtig god proces med et godt resultat – leveret til tiden.