COBRA

COBRA

COBRA stolen er udviklet af den danske designer Hans Sandgren Jakobsen i samarbejde med Hans Thyge & Co. Navnet giver mening givet stolens ikoniske buet ryg, som ligner en stående kobra. Denne lighed mellem de to symboliserer en iver for at lære, som forhåbentlig opnås, når studerende bruger ergonomiske stole, der giver dem en god siddekomfort.

Den organiske form af stolens ryg bidrager til ergonomien, da den er designet, så den støtter hele rygsøjlen. Ligesom RAY stolene har plastikmaterialet, der bruges til COBRA stolene, været igennem grundige afprøvninger og er blevet presset adskillige gange for at skabe den tynde ergonomiske form.

COBRA stolen er brugbar i skolemiljøer, hvor fleksible siddepladser er eftertragtet, da stolens 5-grenet drejefod med hjul gør det nemt for elever at bevæge sig rundt i lokalerne til gruppearbejde eller lignende.