Koncernregnskabschef

Koncernregnskabschef

Koncernregnskabschef til koncern med stor vækst og høje ambitioner

Leder, der kan optimere regnskabsprocesser og rapportering hos Danmarks største leverandør af erhvervsmøbler.

HOLMRIS B8-koncernen er på seks år vokset fra 65 mio. kr. til 1,1 mia. kr. i 2017/18 (fra ind- og udland) via fokus på design, kvalitet samt kreative indretningsløsninger, der skaber stor værdi for kunderne. Koncernen er skabt via en stribe fusioner i branchen drevet af et entreprenant og ambitiøst mindset kombineret med en passion for flotte og funktionelle møbler og miljøer.

Som Koncernregnskabschef får du reference til koncernens CFO og ansvar for koncernens 10 erfarne økonomi medarbejdere og en Financial Controller. Udover regnskabsafdelingen får du ansvaret for regnskaber, finansiel rapportering og cash management. Med baggrund i koncernens hastige vækst og stigende internationalisering er der et voksende behov for at etablere ensartede og effektive regnskabsprocesser. Du har også et stort ansvar for denne spændende proces sammen med virksomhedens nyansatte CFO.

Dine nøgleopgaver bliver:

  • Ledelse og udvikling af egne medarbejdere
  • Udarbejdelse af månedsrapport, samt kvartals- og årsregnskaber
  • Konsolidering af regnskaber fra datterselskaber
  • Skabe ensrettede regnskabsprincipper og sikre compliance i forhold til disse mht. transfer pricing, skat, moms/afgifter, valuta, etc. 
  • Optimering af regnskabsprocessen ved hjælp af fortsat automatisering og digitalisering af processer
  • Implementering af nye selskaber i udlandet i bogholderi og regnskab
  • Financial controlling og rapportering omkring cost niveauer, cash flow, working capital etc.
  • Deltagelse i udviklingsprojekter som regnskabsspecialist

Du har solid erfaring med ovenstående og regnskab/ bogholderi generelt samt med at knække regnskabstekniske problemstillinger. I dag sidder du formentlig som regnskabschef, finance manager eller økonomichef gerne med en fortid i revision og du har erfaring med medarbejderledelse. Optimalt set har du erfaring fra en større virksomhed med koncernstruktur.

Du brænder for at skabe det optimale finansielle overblik samt valid og rettidig rapportering, også når det kræver, at du graver dig ned i de regnskabsmæssige projekter og problemstillinger, som virksomhedens udvikling afføder. Du er struktureret, analytisk og kvalitetsbevidst. Du er selvkørende og har stort drive og engagement omkring dine opgaver og ledelse. Du er god til at kommunikere og har personlig gennemslagskraft, når projekter og forandringer skal gennemføres og nye strukturer implementeres i økonomiafdelingen såvel som virksomheden generelt.

Du trives i en entreprenant og stærkt vækstorienteret kultur præget af dynamik, forandringer og korte beslutningsveje. Din tilgang til ledelse er værdibaseret, og det er vigtigt for dig, at dine medarbejdere både performer og trives.

Du bliver nøglepersonen omkring regnskabsudarbejdelse, regnskabsstandarder, finansiel rapportering, finansiel controlling og bogholderi, der udvikler finance teamet, så det er gearet til at understøtte en koncern der omsætter for + 1,5 mia. kr. i løbet af få år. Du tilbydes dermed en stilling med spændende opgaver fagligt og ledelsesmæssigt også internationalt.