Financial Controller

Financial Controller

Financial Controller

Har du lyst til at være drivkraften i udviklingen og styrkelsen af vores finansafdeling? Er du handlekraftig og kan sætte struktur på tingene? Brænder du for et job, hvor du kan gøre en forskel, og trives du med en bred kontaktflade internt som eksternt? Så er du måske den nye kollega, vi kigger efter hos HOLMRIS B8.

Hvorfor vælge os?

HOLMRIS B8 koncernen er på seks år vokset fra 65 mio. kr. til 1,1 mia. kr. i 2017/18 (fra ind- og udland) via fokus på design, kvalitet samt kreative indretningsløsninger, der skaber stor værdi for kunderne. Koncernen er skabt via en stribe fusioner i branchen drevet af et entreprenant og ambitiøst mindset kombineret med en passion for flotte og funktionelle møbler og miljøer.

Teamet:

Du vil indgå i finansafdelingen med 12 gode kollegaer, hvor du vil referer til Finance Manageren. I samarbejde med vores anden Financial Controller har du ansvaret for store dele af finansafdelingen. Vi er i gang med at forbedre mange af processerne, hvorfor der er rig mulighed for, at du kan sætte dit eget præg på processerne og opgaverne. Vi har en flad organisationsstruktur med en uformel tone, et højt energiniveau og godt humør.

Arbejdsopgaver:

  • Medansvar for udarbejdelse af månedsrapportering og årsrapporter.
  • Udførende på arbejdsopgaver som igangværende arbejde, lagre og konsolidering.
  • Ansvarlig for udvalgte datterselskaber herunder også kontakten til revisorer og andre samarbejdspartnere.
  • Medvirke til at øge effektiviteten af vores processer gennem en digitalisering herunder en hurtigere og mere valid månedsrapportering.
  • Medansvarlig for udarbejdelsen af budgetter og opfølgning med ledere i forretningen.
  • Faglig ansvarlig og sparringspartner for vores økonomimedarbejdere.
  • Projektleder for økonomisk relaterede projekter på tværs af koncernen.

Kvalifikationer:

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund som Cand.merc, Cand.oecon eller HD (R).
  • Du har minimum 3 årserhvervserfaring som finansiel Controller og gerne mere. Da der er tale om en nyoprettet stilling, kan jobindholdet tilpasses en lidt yngre kandidat som såvel en lidt mere senior profil.
  • Du har naturlig forståelse for ERP systemer, BI værktøjer og processer.
  • Har du erfaring med projektledelse er det en fordel, men ikke et krav.
  • Sprogligt behersker du dansk og engelsk i både skrift og tale.

Personlige egenskaber:

Som person er du en teamplayer, og du trives godt med at arbejde i en ekspanderende koncern. Du stiller spørgsmål til processerne og udfordrer gerne tingene, når du ser, at de kan gøres mere effektivt. Det er naturligt for dig, at du selv søger og skaber gode relationer – både med kolleger og samarbejdspartnere. Initiativ og ansvar er en del af dit DNA, og du bliver opfattet som en solid og pålidelig kollega.

Vi tilbyder:

Vi har en aktiv personaleforening, der jævnligt planlægger sociale arrangementer, som bidrager til gode kollegiale relationer og sammenhold på arbejdspladsen. Du vil få en løn som modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ansøgningerne behandles løbende, og du bedes benytte nedenstående link til at uploade dit CV og en kort, motiveret ansøgning. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Manager Kasper Rasmussen på telefonnummer +45 2287 2237.