Vi skaber rum til mennesker med omtanke, ekspertise og banebrydende idéer

Vi skaber rum til mennesker med omtanke, ekspertise og banebrydende idéer

Om HOLMRIS B8

Vi indretter ikke bare rum. Vi skaber omgivelser og miljøer, hvor mennesker kan eksistere og sameksistere. Steder, der giver plads til fokus, fremdrift, dialog, resultater, trivsel og fællesskab. Alt sammen realiserer vi med høj kvalitet og passion for innovativt design i et unikt miks af egne produkter og det bedste fra +1.000 leverandører.

Vi elsker at udfordre normen, og med eget snedkeri skræddersyer vi specialløsninger, som opfylder dine og dine kunders behov. For vi sætter mennesket først – i alt hvad, vi gør. Derudover betyder vores bæredygtige fokus i alle processer og produkter, at vi skåner miljøet mest muligt og tager ansvar uden at gå på kompromis med kvalitet og design.

Trods vores 80 års erfaring kan alle hos HOLMRIS B8 ikke være lige gode til alt. Derfor har vi opdelt vores specialister i segmenterne Office, Learning, Care og Hospitality.

Blog

Få nyttige tips, spændende inspiration og nyeste trends inden for innovativ og trivselsskabende indretning.

Højt begavede børn skole indretning
Sådan indretter du skolen bedst til højt begavede børn

Learning

Workplace Management Teknologi
HOLMRIS B8 indgår samarbejde med MCS Solutions

News

Korrekt belysning
Alt du skal vide om korrekt belysning

Trends

Historien er det fundament, fremtiden bygger på

Historie

HOLMRIS B8 er historien om flere generationers ønske om at skabe godt møbelhåndværk og smukt design. Men det er også historien om én af Danmarks hurtigst voksende møbelsucceser.

Året er 1937. I den 26-årige møbelsnedker Søren Holmris spirer drømmen om at blive selvstændig, og han åbner derfor eget snedkeri i Bjerringbro. Siden overtager sønnen Erik Holmris, der med sin kunsthåndværkerbaggrund er med til at skabe fundamentet for HOLMRIS produkterne baseret på design og håndværkermæssige traditioner.

Markedsledende med skarpt fokus
I 1993 kommer Henrik Holmris, som er 3. generation, til og står i spidsen for at transformere HOLMRIS fra en innovativ produktionsvirksomhed til et salgs- og designhus med fokus på møbler og indretningsløsninger til fire markedssegmenter: Office, Learning, Care og Hospitality.

Dette fokus resulterede i eksplosive vækstkurver, og fra 2000-2008 tidoblede HOLMRIS omsætningen fra 12 mio. kr. til 127 mio. kr. via voksende markedsandele i Danmark og udlandet. I 2017 blev 60 % af aktierne i HOLMRIS solgt til BWB Partners, men Henrik Holmris står stadig i spidsen for virksomheden sammen med Niels Henrik Lauritzen.

Sammen er vi stærkere
Siden 2008 har vi slået os sammen med 14 virksomheder og fabrikker i Danmark, men den største sammenlægning fandt sted i 2018, hvor HOLMRIS og B8 fusionerede: Efter at have været hinandens drivkraft til innovation og kreative kvantespring i mere end 80 år, samlede vi ambitionerne og kræfterne i én bomstærk virksomhed i maj 2018.

Mere end 100 års kvalitetshåndværk
B8 blev grundlagt, da Martin og Kristian Bach købte Bjerringbro Savværk i 1914, og med ambitionen om ’at levere ALT til et hus’ gik de to brødre i gang med at producere møbelserier af træ. Med evnen til at se nye muligheder og turde udnytte dem, skabte den familieejede virksomhed i mere end 100 år et stærkt og moderne brand, hvor den bæredygtige tilgang, solidt håndværk og en viljestærk entreprenørånd udgjorde drivkraften og kompasset.

Tilsammen er vi i dag HOLMRIS B8 – skarpe hjerner og omhyggelige hænder, der skaber rum til mennesker.
Her kan du læse mere om, hvordan vi gør det og for hvem.

Kultur

I HOLMRIS B8 mødes vi om at skabe rum til mennesker. Internt sørger vi for at skabe plads til hinanden, til nytænkning og til trivsel.

Vi er en mangfoldig størrelse på over 300 medarbejdere. Mange med krøllede hjerner og alle med store smil, der respekterer hinandens forskelligheder, ligegyldig om man besøger kunder, skærer bordplader, holder styr på økonomien eller noget helt fjerde.

Vores ambitionsniveau er højt på egne og kunders vegne. Vi elsker at udfordre normen og søger gerne nye veje i takt med, at verdenen, behovene og teknologien konstant ændrer sig og åbner op for nye muligheder.

Hos HOLMRIS B8 giver vi plads og opbakning til at tage chancer og prøve nye idéer af, som kan føre vores forretning fremad. Det er en del af vores DNA og historiske arvegods og kan mærkes i alt, hvad vi gør.

Ejerforhold

Igennem 80 år og tre generationer har HOLMRIS B8 været familieejet. I juni 2017 ændrede dette sig delvist, da 60% af aktierne blev solgt til investeringsfonden BWB Partners.

De resterende 40 % ejer HOLMRIS B8’s direktion – Henrik Holmris og Niels Henrik Lauritzen – samt andre ledende medarbejdere i virksomheden.

Bestyrelsen består af:

  • John Staunsbjerg Dueholm, formand i bestyrelsen, Executive Vice President i SAS AB
  • Jesper Wadum Nielsen, BWB Partners
  • Peter Lynghøj Johansen, BWB Partners
  • Majken Pape, CEO i Skousen
  • Jens Peter Poulsen, CEO i Kvik

Miljø

At skåne miljøet mest muligt er et bærende princip for HOLMRIS B8. Derfor gennemsyrer vores ambitiøse miljøhensyn alle vores handlinger, processer og produkter.

Vores produktion foregår udelukkende efter de restriktive, danske miljøforskrifter, og for en helhedsorienteret indsats sikrer vi os løbende, at underleverandører opfylder gældende miljøkrav.

Miljøhensynet forgrener sig i produkterne, hvor vi fx anvender træ fra bæredygtigt skovbrug, og i den daglige drift, hvor alt lige fra pærer i lamperne til levering af møbler er miljøvenligt.

Med vores cirkulære økonomiske fokus genbruger vi brugte kvalitetsmøbler på en bæredygtig måde eller donerer dem til foreninger og institutioner.
Dét kan du læse mere om under vores services.

Mission

Vores mission er at tilbyde markedets bedste indretningsløsninger og være en innovativ samarbejdspartner. Både i Danmark og internationalt.

Dette gør vi ved at kombinere vores passion for indretning med kvalitetsmøbler fra egne fabrikker og det bedste fra udvalgte producenter.

Vi udvikler løbende innovative og toneangivende løsninger sammen med de dygtigste fagfolk i branchen, og med vores fleksible produktionsapparat i ryggen kan vi designe, producere og levere kompromisløse og kundetilpassede løsninger. Løsninger, der forener traditionelt dansk design med ny teknologi og skaber rum til mennesker.

Værdier

Alt, hvad vi gør, er gennemsyret af vores kerneværdier:

  • Kvalitet
  • Innovation
  • Bæredygtighed
  • Plads til forskellighed

At yde det bedste i alle led er et ufravigeligt krav. Vores mantra ’Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok’ er et løfte om at levere kvalitet af højeste kaliber – hver eneste gang.

Vi stræber efter at være nytænkende. At flytte grænser. Afsøge uafprøvede muligheder og skabe nye trends. Kort sagt at være innovative i vores tilgang, tankegang og slutprodukt.

Vi går forrest, når det gælder cirkulær økonomi og bæredygtig produktion, løsninger og bortskaffelse. Vores miljøprincipper sikrer, at vores aftryk minimeres og skåner miljøet mest muligt.

Vi hylder forskelligheden i såvel kunder som kolleger. Diversiteten gør os stærkere som virksomhed og gør HOLMRIS B8 til en mangfoldig arbejdsplads.