fbpx

FlowFactory
årets skolebyggeri 2017

FlowFactory
årets skolebyggeri 2017

FlowFactory

VUC Syd
Chr. X’s Vej 39
6100 Haderslev

FlowFactory er svær at overse på havnen i Haderslev.

Her tårner den bemærkelsesværdige bygning sig frem med skæve vinkler og store glaspartier. Indvendig er indretningen endnu mere bemærkelsesværdig. Med tydelige funktioner og i klare farver er der skabt rum til en HF-uddannelse, hvor fremtiden dyrkes, og hvor digitale løsninger er i højsædet.

I oktober fik skolen tildelt prisen som årets Skolebyggeri 2017 – bl.a. på grund af den måde hvorpå pædagogik og arkitektur fungerer sammen på.

Det er ZENI arkitekter, som står bag FlowFactory, mens vi har leveret møblerne hertil.

Hvad mener eleverne om FlowFactory?

Men hvordan oplever de studerende årets skolebyggeri?

Vi møder Valdemar, Rebecca og Benjamin i én af de grå mødebokse, som er indrettet til små projektrum. Langt størstedelen af undervisningen på FlowFactory er projektorienteret, og Valdemar påpeger, at indretningen ”passer supergodt til netop dét”.

FlowFactory er indrettet med en stærk kodning i rummene, som understøtter de projektfaser, eleverne gennemgår, og hvor der er nøje overvejet, hvilke krav undervisningen stiller til rummet.

For eksempel er det røde formidlingsrum indrettet med en siddetrappe, hvor tilhørerne har fokus mod en stor skærm og formidleren.

”Det røde rum bruger vi, når vi for eksempel fremlægger som i dag. Så kan vi alle sidde sammen deroppe. Det giver supergod mening til det – at nogle står og præsenterer og resten lytter”.

Vinderen af årets
skolebyggeri 2017

VUC’s byggeri Flowfactory i Haderslev kåret som vinderen af årets skolebyggeri 2017.

Rum og undervisningsform går hånd i hånd

Når eleverne er blevet introduceret for deres kommende projekt, bevæger de sig ned i stueplan til det store undervisningsrum.

Rummet er opdelt med et stort modul, som laver små arbejdsbokse, hvor grupperne har deres eget lille projektrum. Noget, alle tre elever fremhæver som noget særligt. Rebecca fortæller:

”Vi har det åbne skolerum, og i det åbne rum har vi boksene, hvor man kan sætte sig som gruppe. Det, synes jeg, fungerer rigtig godt. Også i forhold til lydniveau og akustik. Det er en hel anden akustik, end hvis man bare sad i en klasse”.

Benjamin tilføjer ”Det er fedt, at det er åbent, men at du samtidig har dit eget lille, lukkede rum. Det er et sted, hvor man kan få lov til at fordybe sig.”

Hvad kan andre lære af Flowfactory?

De tre elever mener, at andre skoler kan lære meget af FlowFactory. Deres opfordring lyder:

”Skab et åbent, kreativt og lyst miljø. Der er et virkelig godt lys herinde, og det er rart. Det burde andre inspireres af. Skab et anderledes klasselokale. Vi har projektboksene, vi har en sofa, og vi har et langbord, hvor vi spiser. Vi har et åbent rum, som er anderledes i forhold til en normalt klasselokale. Og så er vores lærere altid hos os. De sidder og arbejder i samme rum som os, så vi kan let få fat i dem”