Bæredygtig julegave med mening

Bæredygtig julegave med mening

I HOLMRIS B8 arbejder vi hver dag for at skabe rum til mennesker, hvor de kan sameksistere med æstetiske og funktionelle møbler. Møbler, der er produceret med respekt for miljøet og mennesker i verden.

Derfor har vi i år valgt, at årets julegave til vores kunder skal være at støtte op omkring FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og samtidig skabe hjerterum for udsatte mennesker.

Donationer til to projekter med fokus på bæredygtig produktion
Vi har udvalgt to initiativer i Bangladesh, som begge arbejder med bæredygtig produktion med mennesket i centrum.

  • Job til forladte kvinder i Bangladesh
    Saidpur Enterprises er en lille organisation bygget på fair trade principper for kvinder i Bangladesh, som enten er enker, torturofre eller som er blevet forladt af deres mænd. I Saidpur Enterprises bliver de uddannet i at sy og får tilbudt job, der betyder, at de kan forsørge sig selv og deres familie. De skaber Fair trade produkter af genbrugsmaterialer, bomuld og bast.
    Læs mere om Saidpur Enterprises her.
  • Job og skoletilbud til de overlevende fra bygningskollaps af Rana Plaza 2014
    De overlevende fra bygningskollapset af Rana Plaza i Bangladesh har startet tekstilproduktionen Oporajeo for at kunne tjene penge til deres familier og skabe en fremtid uden fattigdom. 50% af overskuddet går til at sikre kooperativet, mens de øvrige 50 % går til medarbejderne og til at støtte skolen, hvor medarbejdernes børn får tilbudt undervisning. Via uddannelse og job kan de overlevende og deres familier øge levestandarden nu og i fremtiden.
    Se video om Oporajeo nedenfor.

De modtager tilsammen en donation på kr. 100.000 til at skabe bedre vilkår for den bæredygtige produktion. Udover donationen vælger vi at samarbejde på bl.a. produktion af net i økologisk bomuld til Trends & Traditions den 2. maj 2019.

Glædelig jul.