Public Tender Coordinator, Furniture

Er du skarp til udbud og indkøb?

Til vores udbudsgruppe søger vi en struktureret og engageret udbudsspecialist, som sammen med resten af vores udbudsteam kan udvikle og vedligeholde HOLMRIS B8’s rolle som førende leverandør af møbler til det offentlige marked. Et vigtigt fokus er at udarbejde attraktive, vindende tilbud. Samtidig er du koordinatoren, der med smil på læben ”oversætter udbudsregler”, så både kunder og dine kolleger føler sig trygge.

I gruppen beskæftiger vi os med hele udbudsprocessen, lige fra overordnet strategi på udbud til udarbejdelse af tilbud, kontakt til beslutningstager og endelige udrulning til egen salgsorganisation og slutbruger.

Som udbudsspecialist får du flg. arbejdsopgaver:

• Du supporterer eller arbejder selvstændigt med udbud
• Projektstyring og kvalitetskontrol
• Udarbejder præsentationsmateriale og tilbud
• Udarbejder E-kataloger, upload prislister
• Udarbejder kundestatistikker
• Implementering og vedligehold af rammeaftaler
• Support for salgsteamet omkring rammeaftaler
• Kontakt til leverandører
• Diverse ad hoc-opgaver

Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med offentlige udbud og kender processerne bag.

Struktur, kvalitet og en høj arbejdsmoral kombineret med en sans for detaljen er lige dig. Du arbejder ubesværet med IT, er naturligvis en haj til Excel og har erfaring med E-commerce løsninger. Stramme deadlines stresser dig ikke, og du kommunikerer med smil til dine omgivelser, gerne på engelsk eller flere sprog. Du arbejder selvstændigt men kan samtidigt indgå i et team, som du til stadighed er med til at udvikle og forbedre.

Kendskab til møbelbranchen og kontraktmøbler er en fordel, men også noget vi er indstillet på at lære dig.

Vi tilbyder …
En arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau i en spændende, velkonsolideret virksomhed i en rivende udvikling. Du får et job med ansvar og udviklingsmuligheder med løn efter kvalifikationer samt personalegoder. Stillingen tager udgangspunkt fra vores lokation i Løsning imellem Vejle og Horsens, hvor du vil være omgivet af dygtige og engagerede kolleger, og hvis opgaven kræver det, er der også mulighed for at arbejde hjemme.

Sådan søger du:
Er dette interessant for dig, søger du jobbet ved at sende en ansøgning og CV til cpc@holmrisb8.com og cc mkr@holmrisb8.com. Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Christine Priess Chrisholm på tlf. 28771597.

OM HOLMRIS B8
Vi skaber rum til mennesker. Med karakter.

Hos HOLMRIS B8 er et rum ikke blot der, hvor mennesker opholder sig. Det er her, hvor mennesker udfolder sig. Vi tror på, at mennesker har brug for rum med plads til både personlighed og forskellighed. For at trives. For at udvikle sig. For at skabe resultater. Og for at træde i karakter.

Tilsammen er vi mere end 250 af branchens dygtigste og mest dedikerede møbeleksperter. Forskellige af sind. Men med ét fælles mindset.

Vores drivkraft er en stærk passion for design og den samme entreprenørånd, der skabte virksomheden for 100 år siden. Her er plads til store armbevægelser. Til at tænke anderledes. Til at se nye muligheder. Til at udnytte dem. Til at fejle. Og til at handle hurtigt.

Vi står i dag på et fundament af unik erfaring og knowhow. Om vores kunder og om deres kunder. Vi følger de nyeste møbeltrends, og vi udforsker konstant morgendagens teknologier. Det gør os til førende specialister inden for Office, Learning, Care og Hospitality.